Det er en sp\u00f8js fornemmelse i disse dage. Jeg har jo taget en beslutning om ikke at shoppe det n\u00e6ste halve \u00e5r. <\/p>\n
Jeg f\u00f8ler mig med mellemrum helt panisk! “Jamen, hvad med nyt sommert\u00f8j?”
\nP\u00e5 den anden side synes jeg, det er helt vildt… Hvad sker der for at v\u00e6re s\u00e5 besat af at k\u00f8be ting, at tanken om ikke at g\u00f8re det, n\u00e6sten f\u00e5r mig til at g\u00e5 i st\u00e5. <\/p>\n
Mest af alt f\u00f8ler jeg en stor styrke. At jeg selv har taget et ansvar, og at jeg ikke er “en svag sj\u00e6l, der lokkes af glitrende tilbudssider”.
\nJeg er ogs\u00e5 sikker p\u00e5, at jeg f\u00e5r langt mere k\u00e6rlighed til det, jeg rent faktisk har.
\nOg jeg har meget t\u00f8j. Som i RIGTIG meget. Som i 50 kjoler, 25 bukser. Utallige toppe og bluser. Og sko.<\/p>\n
Den st\u00f8rste katalysator er, at jeg netop har v\u00e6ret gravid og nu ammer. Hold da op, hvor det bliver tydeligt HVOR lidt t\u00f8j, jeg kan klare mig med. Jeg vil skyde p\u00e5 at jeg har brugt under en tiendedel af mit kl\u00e6deskab det sidste \u00e5r. <\/p>\n
En stor del af opgaven vil alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re at rydde ud i det eksisterende. Syv ensfarvede, gr\u00f8nne bluser fra Vero Moda er mere til besv\u00e6r end nytte.<\/p>\n
Jeg vil elske at \u00e5bne et skab med f\u00e5 l\u00e6kre ting, der sirligt h\u00e6nger p\u00e5 b\u00f8jler eller ligger i smukke stakke.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"