Jeg bliver nogle gange bange. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Meget bange.<\/p>\n
F\u00f8r var det hver dag. Nu g\u00e5r der noget l\u00e6ngere mellem dagene. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
F\u00f8rste gang jeg blev rigtig bange var den 25. april 2016 (pst. det f\u00f8les som i g\u00e5r):\u2063<\/p>\n
\u201cDu har kr\u00e6ft.\u201d\u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Fedt. Den f\u00f8rste tanke er \u201cNu skal jeg d\u00f8.\u201d\u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Og ja, jeg ved, vi alle skal d\u00f8. Men jeg vil alts\u00e5 d\u00f8, n\u00e5r jeg er gammel, glad, m\u00e6t og tilpas.\u2063<\/p>\n
Og n\u00e5r min datter Athene er mere en s\u00f8lle seks \u00e5r gammel. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Det, der ofte g\u00f8r mig mest bange, er historier om sk\u00f8nne kvinder som fx Benedicte Balling, Kamilla Bech Holten og Maria Gerhardt.\u2063<\/p>\n
St\u00e6rke, sp\u00e6ndende, levende kvinder kan da ikke d\u00f8. Det er da ikke retf\u00e6rdigt!\u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Det ber\u00f8rer mig meget hver gang. Det er som om de offentlige historier bekr\u00e6fter mine bange anelser. \u2063<\/p>\n
\u201cSe bare! Det g\u00e5r jo galt. Man d\u00f8r jo af det lort. Hvis de d\u00f8r, s\u00e5 g\u00f8r jeg ogs\u00e5!\u201d\u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Jeg f\u00f8ler meget med familierne, og jeg f\u00e5r lyst til at stampe i jorden af uretf\u00e6rdighedsf\u00f8lelse. Der er s\u00e5 meget mere at g\u00f8re og leve inden man d\u00f8r som alt for ung. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
B\u00e5de min far og min onkel d\u00f8de af kr\u00e6ft uretf\u00e6rdigt tidligt, s\u00e5 det er sv\u00e6rt at lukke \u00f8jnene for det. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n
Der er ikke meget, der hj\u00e6lper, men jeg pr\u00f8ver. Jeg pr\u00f8ver at huske p\u00e5, at der 100-vis der ikke d\u00f8de i dag. 100-vis der overlevede kr\u00e6ft. 100-vis, der blev erkl\u00e6rede raske. \u2063<\/p>\n
\u2063<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"