Jeg har tænkt.
Jeg har tænkt rigtig meget.
Det startede nok med alle tankerne omkring shoppestop og tings værdi. Der blev plantet et lille frø, da jeg besluttede mig for at forbruge mindre. Det lille frø voksede, forgrenede sig. Og pludselig var der øko kylling i køleskabet og flere danske varer på hylderne.
Så egentlig er det jo meget naturligt, at turen nu er kommet til min tilstedeværelse.
Min tilstedeværelse online. Min tilstedeværelse i mit real time-liv.
Det ene skal nok skrues ned -det andet op.
Jeg er i tvivl om, jeg kan se en hel film i sofaen uden at tjekke min telefon -eller som minimum tænke på, om der sker noget spændende på den.
Jeg er i tvivl om mit sociale liv falder sammen, hvis jeg ikke ser alle billeder og invitationer på Facebook.
Jeg er i tvivl om det der ud-med-smartphone bare er lidt frelst og selviscenessættende.
Jeg ved, at jeg forholder mig til tusindvis af historier hver dag. Jeg ved ting, som jeg tidligere ALDRIG ville vide tidligere. Jeg tænker over ting, jeg tidligere ALDRIG ville tænke over.
I bare det yderste af mit netværk (folk jeg aldrig/sjældent ser til daglig) ved jeg:
-hvor Susanne rejser hen
-at Lasse er blevet forladt og hvordan det foregik
-at Kirsten har fået fjernet børnene
-hvad Knud har fået til aftensmad; fire dage i træk
-hvordan der ser ud på et resort i Egypten
-at Livas datter er syg igen
-hvor langt Mads har løbet i weekenden
-hvilken kage Pernille har spist
-hvem der har brombær i haven
-og meget, meget mere.
Og ikke nok med, at jeg ved det. Jeg forholder mig også til det. Jeg tænker på det i løbet af dagen. Det ligger hengemt ubevidst i hjernen eller jeg taler om andre mennesker om det. Det fylder kort sagt rigtig, rigtig meget at have alt den indsigt.
Jeg har tidligere taget beslutning om at se/læse nyheder i begrænset omfang. Jeg behøver ikke at se sultne børn hver dag eller vide hvor mange, der er blevet stukket ned i Danmark. Jeg bliver ikke lykkeligere af at læse Ekstra Bladet og historierne i sensationsgenren forstyrrer mig.
Det er nu gået op for mig, at Facebook gør det samme.
Det forstyrrer.
Det forstyrrer meget.
Jeg har fået smartphonerastløshed. Jeg oplever endorfiner ved likes og abstinenser ved manglende netværk.
Menuen hedder afvænning, og det kræver en indsats.
I efterårsferien har jeg derfor (indtil videre) opsat følgende regler:
-slette Facebook-app på telefonen
-ikke logge på Facebook på computeren
-slette bloglæser på telefonen
-bruge computeren online minimalt -helst kun én gang i døgnet (her tester vi lige forsigtigt)
-ikke tjekke mail før søndag
-ikke tjekke Intra (arbejde) før søndag
Jeg må gerne:
-finde vej via iPhone
-høre musik via iPhone, iPad, computer
-bruge Word, se på billeder og lignende offline på computeren
-sende smser
-ringe
-lægge min telefon, iPad og computer langt væk og glemme alt om dem
Den største inspiration har jeg fundet her i denne artikel
Og i samme genre -og mindst ligeså vigtigt:
Jeg er spændt på at opdage, hvad jeg gør i stedet for. Lytter jeg mere? Støvsuger jeg mere? Læser jeg mere? Leger jeg mere engageret med min datter? Løber jeg en tur? Laver jeg mere lækkert mad?
Update kommer når ugen er gået!
