Tanker om shoppestop

Det er en spøjs fornemmelse i disse dage. Jeg har jo taget en beslutning om ikke at shoppe det næste halve år.

Jeg føler mig med mellemrum helt panisk! “Jamen, hvad med nyt sommertøj?”
På den anden side synes jeg, det er helt vildt… Hvad sker der for at være så besat af at købe ting, at tanken om ikke at gøre det, næsten får mig til at gå i stå.

Mest af alt føler jeg en stor styrke. At jeg selv har taget et ansvar, og at jeg ikke er “en svag sjæl, der lokkes af glitrende tilbudssider”.
Jeg er også sikker på, at jeg får langt mere kærlighed til det, jeg rent faktisk har.
Og jeg har meget tøj. Som i RIGTIG meget. Som i 50 kjoler, 25 bukser. Utallige toppe og bluser. Og sko.

Den største katalysator er, at jeg netop har været gravid og nu ammer. Hold da op, hvor det bliver tydeligt HVOR lidt tøj, jeg kan klare mig med. Jeg vil skyde på at jeg har brugt under en tiendedel af mit klædeskab det sidste år.

En stor del af opgaven vil altså også være at rydde ud i det eksisterende. Syv ensfarvede, grønne bluser fra Vero Moda er mere til besvær end nytte.

Jeg vil elske at åbne et skab med få lækre ting, der sirligt hænger på bøjler eller ligger i smukke stakke.