Når kvinder bliver mødre ved de alt. Ikke bare om deres eget afkom, men også om andres.
Ikke bare om de eksterne babyer, men også om de interne.
Tænk, bare én graviditet, én fødsel, ét barn -så ved de alt!
Og de skal nok benytte enhver lejlighed til at fortælle dig, hvordan tingene er eller burde være.
Det er sjovt, man hører ellers at der ikke er to fødsler (og graviditeter), der er ens, men alligevel, så ved de her mødre præcis hvordan, du har det, eller burde have det.
Jeg hørte det meget som gravid. Rigtig meget. Og fordi jeg havde besluttet mig for at tage udgangspunkt i mig selv, min virkelighed og mit positive syn, blev disse “sandheder” fra kvinderne meget tydelige.
“Jaeh, stilletterne, dem må du smide. Det kan man slet ikke, når man er gravid.”
-Jeg gik i stilletter helt frem til termin som det passede mig. Jeg elskede at strutte med maven i kjole og stilletter.
Mine fødder havde tydeligvis ikke hørt efter og vidste ikke hvordan det burde være.
“Nåeh, termin i september! Uha! Det bliver godt nok ulideligt. Højgravid i juli og august.”
-Jeg elskede varmen! Sol, sommer, smuk mave! Ingen besværlige store trøjer, ingen jakker, der ikke kunne lukkes. Min krop havde tydeligvis ikke hørt efter og vidste ikke, hvordan det burde være.
“Sushi, det må du jo ik spise. Og råt kød. Og kaffe. Og ost. Og det der glas vin!!?! Hyyyyl!”
Æh jo! Og det skal nok selv bestemme.
Jeg nød det hele med fornuften på det rette sted. Og der var ikke noget jeg spiste i smug om natten direkte fra glasset, og der var ikke ting, der bare med deres lugt fik mig til at kaste op.
For ved i hvad? Jeg kastede slet ikke op. Jeg havde ikke kvalme, madlede eller opkast. Jeg spiste og nød med stort velbehag. Jeg gav min krop og min baby al den kærlighed, næring og livsglæde, jeg kunne gennem mad.
Min krop havde tydeligvis ikke hørt efter og vidste ikke, hvordan det burde være.
I det hele taget forventede jeg det bedste gennem hele min graviditet.
Jeg forventede, at august ville blive skøn, lækker og varm.
Jeg forventede, at den dejlige rå fisk (som jeg endda gik på Umami for at få) var kærlighed og næring.
Jeg forventede, at jeg skulle danse rundt i stilletter.
Forvente er ikke det samme som at fastlåse. Forvente er at skabe de bedste betingelser, den sødeste ventetid og måske bliver det også, som du forventede. Så er det jo rent win-win.
Nu er pointen netop, at alle graviditeter er forskellige og opleves forskellig, så min erfaring kan ikke overføres til andre. Det kan godt være, du ikke kan klare varmen som gravid, og det kan godt være, du kaster op fra start til slut, men der er i hvert tilfælde ingen af de øvrige kvinder, der kan fortælle dig, hvordan netop din graviditet skal forløbe!
Jeg håber også, at mange gravide kan vælge at gå den positive vej og forvente det bedste. Hvorfor spilde tiden med at frygte varmen i august, hvis den nu viser sig at være skøn?
Fotograf: www.lassebaltzer.dk
Efter at ha’ læst dit indlæg tror jeg faktisk måske alligevel muligvis godt, jeg tør blive gravid en dag (var ellers blevet meget skræmt, da jeg havde hørt nogle andre noget mere nej-hats-agtige beretninger). Sejt, at du holdt fast i stilletterne!