Tanker om onlinedetox – dag 2

Jeg var meget spændt på, om det så var i dag abstinenserne kom. Om trangen til at tjekke Facebook ville melde sig i hvert lyskryds, ved hvert toiletbesøg, ved hvert minut jeg ventede på nogen eller hver gang jeg kedede mig.
Det gjorde det heldigvis ikke! Faktisk har det været endnu en nem og dejlig dag.

Jeg startede med at vågne og havde drømt, at jeg var online. Meget, meget syret at drømme om at have været på Facebook. Jeg drømte at folk så mig være online i chatten. Og det var forfærdeligt, for så var jeg jo afsløret i at fejle i mit projekt.

Jeg har opdaget, at jeg har nemmere ved at komme ud af døren. Jeg kommer mindre for sent.
Det er meget syret, men det at være online og læse alverdens crap på nettet er jo en uendelig bog. Et uendeligt sladderblad, der bare bliver ved med at smide godbidder af sig. Læs næste side, læs næste side. Og sådan kan jeg blive ved. Og liiiige se en ting mere. Lige svare på en besked mere.
Men når jeg aldrig lige er i gang med noget på nettet, så er det jo bare at rejse sig og gå, når jeg skal.

Jeg har ”snydt” én gang og været på nettet på telefonen én gang i dag. Og jeg føler, det var så ligegyldigt. En irriterende ting. Jeg ville tjekke hvad en vare kostede på nettet vs. i butikken. Det værste er, at jeg stod i butikken, da jeg tjekkede. Jeg fik næsten stress over det og endte jo selvfølgelig med at købe varen i butikken, da der var mikroskopisk forskel. Jeg havde helt klart være mere tilfreds med bare at købe varen uden at tjekke først.

Og se så her, hvad 3 har undersøgt. Jeg synes det er skræmmende…

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *