Her på dag 3 virker mit købestop og min offlineoplevelse meget fedtet ind i hinanden.
Jeg har tænkt meget over, om man bruger penge på materielle ting eller oplevelser. Mit købestop har gjort, at mine penge er gået til oplevelser.
Jeg tror mange mennesker ønsker at have færre ting mast ind i deres liv. Færre ting til at overflyde deres kvadratmeter. Færre ting til at tynge, bekymre og hæmme.
Når man er offline må man foretage sig mere. Når man er offline er der mange halve timer, der ikke bruges i sofaen med computeren. Når man er offline er der bare mere tid.
Den tid jeg har tjent på at gå offline, bruger jeg på oplevelser. De penge jeg har tjent på at købe mindre, bruger jeg på oplevelser.
Jeg har spist lækker, lækker tre-retters frokost ude i byen, drukket et glas vin og nydt min fridag.
Jeg tænker, at nogle flere af mine penge skal bruges på oplevelser. Jeg bliver ikke lykkelig af flere penge eller ting. Jeg bliver lykkelig af massage, sne under boardet, sand mellem tæerne eller vind i håret.
Jeg har besluttet mig for at tage på et mini spa/yoga/meditationsophold. Det interessante er, at jeg tidlige kunne tænke, at det var ALT for mange penge, at bruge på en weekend. Jeg kunne jo rejse en uge for de samme penge. Men det sjove er, at pengene hverken bliver mindre eller mere værd om de er brugt på en uges ferie eller på en forlænget weekend. Jeg regner med at en weekend med ro, meditation og yoga vil have en længere effekt end en tilfældig storbyferie.
Penge er bare tal på en skærm… De der tal på skærmen ikke meget værd i sig selv. De er først noget værd i mine øjne, når de omsættes til oplevelser. Når tal på en skærm transformeres til velvære og kærlighed til en selv.
Vi er ude i noget laws of attraction, abundance. At det gælder om at leve storslået, være storslået, give ud af storslåethed. Så bliver dit liv også storslået.
Jeg går ud i verden og er lidt mere storslået!
Læs om hvordan det startede her
Læs dag 1 her
Læs dag 2 her